Planer
Logo

Hastighed er en ofte forekommen faktor i færdselsuheld!

 

Det er den enkelte trafikants ansvar at hastigheden overholdes, det gælde både den generelle hastighed, den skiltede hastighed og færdselslovens §41:"Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed".

Du kan gøre en stor forskel i trafikken ved at vælge en venlig adfærd og overholde hastighedsgrænserne på vejnettet.

Hastighedsgrænserne håndhæves af politiet gennem kontrol. I foråret 2015 fik politiet væsentlig flere fotovogne, vogne med nyt og moderne udstyr til at kontrollere at trafikanterne overholder lovgivningen. Bødetaksterne er både hævet samt skærpet ved vejarbejde. Fart-bødeberegner

Et arbejde der både skaber mere sikkerhed og tryghed på vejene!

  

Hvorfor sker ulykkerne?

 Antal ulykker med trafikant-, køretøjs- og vejfaktorer (ulykkesfaktorer)

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har dybdeanalyseret de medvirkende faktorer i 207 ulykker.

Konklusionen er, at trafikanternes fejl og uvaner har været medvirkende til mere end 90% af alle de analyserede ulykker!  

Grundejer- og Boligforeninger.

Det er typisk ikke i boligområderne færdselsulykkerne sker, men det er vigtigt, at I italesætter den trafikkultur I vil have i området for at højne trygheden. 

Tænk trafikkultur ind i jeres fællesmøder, lav gerne nogle skriftlige aftaler for jeres boligområde.

Skab en positiv dialog om hvordan I gerne vil have det og hvorfor det betyder så meget, at der køres efter forholdene.

Slagelse Kommune Center for Miljø, Plan og Teknik, Dahlsvej 3, 4220 Korsør T: 58 57 36 00 E: teknik@slagelse.dk