Planer
Logo

Stationsnærhed

Udenlandske og danske erfaringer peger samstemmende på, at stationsnær lokalisering indebærer mindre bilkørsel og fremmer brug af kollektiv transport. Det er særligt for arbejdspladser og uddannelsespladser, der placeres stationsnært, at der kan måles en effekt, mens effekterne af stationsnær boliglokalisering er mindre og mere usikre. Effekten afhænger i høj grad af betjeningen af stationen. I den forbindelse skal det bemærkes udbuddet af busbetjening ikke kan påvises at have en effekt.

Slagelse Station er godt betjent af togtrafik og giver god forbindelse til bl.a. Odense og København. På disse forbindelser er togforbindelsen konkurrencedygtig med bilen.

Det anses derfor som sandsynligt, at for byggeri, der placeres nær Slagelse Station, må der forventes en lavere andel af bilbrugere end for tilsvarende byggeri uden for det stationsnære område. Der bør derfor i stationsnære områder anvendes reducerede krav til anlæg af parkeringspladser for dels at understøtte den kollektive trafik og dels undgå etablering af unødvendige parkeringspladser

Som udgangspunkt kan stationsnære områder defineres som områder inden for en gangafstand på 600 m fra stationen.

I disse områder bør der anvendes reduktionsfaktorer som angivet i tabellen.

 

Boliger

Erhverv

Reduktion

5 %

10 %

Reduktion i parkeringsbehovet pga. stationsnærhed (kun bilparkering).

Slagelse Kommune Center for Miljø, Plan og Teknik, Dahlsvej 3, 4220 Korsør T: 58 57 36 00 E: teknik@slagelse.dk