Planer
Logo

Skælskør

Parkeringsudbud

Omkring centrum af Skælskør er der ca. 500 offentlige parkeringspladser, og omkring 90% af disse pladser er uden tidsbegrænsning. På figuren ses parkeringspladserne i Skælskør fordelt på tidsbegrænsninger.

De største pladser er placeret omkring dagligvarebutikkerne ved Bakkeborgvej med pladsen foran SuperBrugsen som den største med 119 individuelle parkeringspladser.

 

Parkeringspladser i Skælskør fordelt på tidsrestriktioner. Der er ikke foretaget detaljeret registrering af belægningen.

Under besigtigelsen, som blev udført tirsdag d. 6. december 2016 mellem kl. 10 og 12, blev der observeret, at der generelt var mange ledige parkeringspladser.

Belægningsprocenten er anslået at ligge mellem 30 og 50%. Dog blev der observeret relativt mange parkanter på pladsen ved Nytorv, hvorfor denne plads vurderes at være tæt på fuld belagt omkring middag.

Slagelse Kommune Center for Miljø, Plan og Teknik, Dahlsvej 3, 4220 Korsør T: 58 57 36 00 E: teknik@slagelse.dk